Henvendelser til arkivet vedr. brug eller aflevering af arkivalier:
Nunatta allagaateqarfia
Postboks 1090
3900 Nuuk, Tlf. +299 362330
Fax +299 362331
E-mail arkiv@arkiv.gl
Forespørgsler der kræver forskning af arkivarerne kan foretages mod betaling. Nærmere aftale om dette kan træffes ved direkte henvendelse til arkivet.
Eksamensbeviser
Grønlands nationalarkiv kan levere kopier af eksamensbeviser fra mange uddannelsesinstitutioner.
Det sker mod et gebyr på 300,- kr., som skal forudbetales kontant, pr. check, eller ved indsættelse af beløbet på NKA’s konto i Grønlandsbanken: 6471-100-155-5. Samtidig sendes en skriftlig bestilling til Grønlands nationalarkiv, P.O. Box 1090, DK-3900 Nuuk, mærket ”eksamensbevis”.
Vær opmærksom på at Grønlands nationalarkiv ikke kan garantere, at der findes et eksamensbevis. Det kan f.eks. være forsvundet før arkivet blev afleveret. Gebyret er et vederlag for arbejdet med at lede efter eksamensbeviset, ikke for at finde det. Gebyret vil ikke blive tilbagebetalt, selvom der ikke findes et eksamensbevis.
Slægtsforskning
Gennem forskning i arkivalierne er det muligt at finde mange oplysninger om sin slægt. Hvis man er interesseret i sine forfædre kan man henvende sig i Grønlands nationalarkiv i Ilimmarfik. Arkivet laver ikke slægtsforskning for folk, men arkivarerne hjælper gerne med at fortælle om arkiverne og vise hvordan man skal gøre og med at læse en vanskelig håndskrift.
Slægtsforskning i kirkebøgerne foregår i Ilimmarfiks biblioteks læsesal hvor kirkebøgerne er placeret. Læsesalen finder du ved at gå op af den brede trappe umiddelbart efter du er kommet ind af Ilimmarfiks hovedindgang. Man kan slægtsforske i læsesalen i bibliotekets åbningstid:
Mandag 10-15
Tirsdag 11-16
Onsdag 13-16
Torsdag 11-16
Fredag 10-15
Arkivet foretager ikke slægtsforskning for folk, men har man brug for råd og vejledning kan man tilkalde en arkivar til læsesalen i tidsrummet mellem kl. 10 og 15 på hverdage. Se nærmere om brug af kirkebøgerne i læsesalen i 'Vejledning i slægtsforskning' (word-fil). Vejledningen indeholder også gode råd og tips som man anbefales at læse inden man påbegynder slægtsforskning. Se også vejledning i de forskellige kirkebøger i 'Hvilken kirkebog?'
Nu er kirkebøgerne også på nettet - se de første her
Statens Arkivers e-learning kursus i læsning af gotisk skrift: